Forberedelse og træning inden turen (herunder om tørring af mad)



Optakt til kortere og længere ture på forskellige årstider


Nedenstånde handler primært om forberedelse, pakning af rygsæk samt træning til ture, hvor der ikke er indendørs overnatning eller indkøbsmuligheder undervejs. Kort sagt ture, hvor man skal klare sig selv i naturen. Hvis det gælder en længere tur i fjeld eller ødemark hører en del forberedelser til.

 

Årstider og lokaliteter: Tøjet er til en vis grad afhængigt af årstiden Om sommeren gør shortsene forskellen. I vinterhalvåret skal langt undertøj, hue, handsker samt halstørklæde med. Det samme gælder på en sommertur i højfjeldet. Ellers ikke den store forskel. (Der er dog ikke her taget højde for de særlige forhold ved højfjeldsture på ski om vinteren).

 

Turens længde: På udstyrssiden er der principielt ingen forskel på en kort weekendtur og en lang ferietur i højfjeldet. Telt, sovepose, kogegrej, fodtøj og tøj m.v. er så godt som uafhængigt af turens længde. Det samme gælder førstehjælpsudstyr, korttaske, mug, bestik, vandbeholdere osv.. (På fjeldet behøves meget lidt vandkapacitet, da man her kommer til rent vand overalt). Den helt afgørende forskel på oppakningen på en kort og en lang tur er mængden af proviant og energitilskud. I mindre grad brændstof. På en weekendtur vil man måske ofte tillade sig lidt luksus, som af hensyn til vægten undlades på en lang tur i ødemarken. Typisk f.eks. rødvin til nydelse ved lejrbålet. Holder man sig generelt til weekendture i dansk terræn i sommerhalvåret kan man selvsagt også nøjes med lavere kvalitet i udstyret end, hvis målet er deciderede fjeld- og ødemarksture. Dette gælder særligt sovepose og telt.

Undertiden er flere dage gået med at pakke, veje rygsækken, pakke ud, overveje og pakke igen. Denne proces tager dog kortere tid med erfaringen; men vente til sidste dag før afrejse – det skal man ikke, i hvert fald hvis det gælder en længere tur i fjeld eller ødemark!


Undertegnede med fuld udrustning i Sarek i 2008 


Beklædning


Af tøj medbringer jeg i princippet kun det jeg går og står i + en fleezetrøje, vind- og vandtæt skaljakke samt lette regnbukser (som også er vindtætte). Dog 2 par ekstra underbukser og 2 par ekstra strømper, lette sandaler (crocs), som skal sidde godt fast på foden (disse bæres altid uden på rygsækken). Desuden hue, et par vand- og vindtætte vanter samt halstørklæde, hvis det er vinterhalvår eller på fjeldet. I de sidstnævnte to tilfælde også lange underbukser samt undertrøje med lange ærmer (svedeundertøj). (Crocsene kan under vad fæstnes til foden med kraftige gummibånd!). På den kolde årstid eller på fjeldet medbringer jeg desuden en let, men varm dynejakke til, når der er slået lejr, og man ikke mere er i bevægelse.

 

Jeg rejser i et par gode vandrebukser (Haglöfs eller Fjällräven) med sidelommer på benene (til kikkert og kamera, som derved hurtigt kan tages frem), en bomuldsskjorte til ud- og hjemrejsen, en fleezetrøje og en let vind- og vandtæt yderjakke (de sidstnævnte dele kan være pakket ned). Vandrestøvler bruges både til rejse og vandring, da de er det eneste medbragte fodtøj, evt. sandalerne/crocsene - nævnt ovenfor (På selve vandreturen byttes skjorten ud med svedeundertrøjen).

 

Fleeze- og skaltøj er i princippet det samme, uanset om det er sommer eller vinter (på vinterfjeld gælder dog lidt andre regler). Om vinteren bytter jeg normalt fleezetrøjen ud med en større uldtrøje. Om vinteren kan jeg medbringe en let dynejakke til de kolde aftener, når selve vandringen er slut eller til pauser i løbet af dagen.



Mad og hjemmetørring


De fleste vandrere og andre friluftsfolk benytter sig af færdige frysetørrede retter, som kan købes i friluftsudstyrsforretninger. Der findes forskellige mærker, som langt hen af vejen kan være tilfredsstillende og også ganske velsmagende. Her kan det norske Real Turmat og det svenske Blå Band (kan kun købes i Sverige) anbefales. Skal man vedblivende leve af det på længere ture, hænder det dog, at maven trættes af disse produkter, bl.a. p.g.a. tilsætningsstoffer m.v..

 

Der er derfor en del garvede friluftsfolk, som alternativt selv tørrer mad derhjemme, så det bliver egnet til at medbringe i rygsækken på en længere tur og desuden gøres langtidsholdbart. Man opnår derved et produkt, som man kender indholdet i, er sundere, mere velsmagende og mættende og samtidig både fylder og vejer mindre i oppakningen end frysetørrede produkter. Produkterne svinder meget ind ved tørring og svulmer igen op ved opblødning. En stor gevinst, når man på ture i ødemarken skal bære mad med sig til mange dages forbrug. Selv bruger primært også tørret mad på ture i dansk terræn.


Hvordan?: I starten tørrede jeg i min ovn ved 50 grader natten over (ca. 8 timer) med ovndøren på klem, så vandet kunne dampe ud. Senere har jeg anskaffet et tørrepparat hos Dansk Hjemmeproduktion (www.hjemmeproduktion.dk). Dette er indrettet til formålet og er også mere strømbesparende. Har man en brændeovn kan man lægge ingredienserne på et net over denne og tørre dem der. Soltørring er også en mulighed, som nogle benytter.

 

Gode anvisninger på hjemmetørring findes på hjemmesiden Franks Fjeldmad . (Frank er medlem i Natur og Fjeld).

Jeg blander ingredienserne i afmålte portionspakninger hjemmefra, så har jeg afgrænset min ration pr. dag og sikrer mig derved, at maden rækker turen ud. En anden fordel ved at tørre selv er, at man derved sikrer sig, at portionspakningerne kan afmåles, så de passer til ens eget behov.

 

Grøntsager, som jeg typisk har tørret, har været gulerødder, ærter (fra frysepose), porrer, løg, hvidkål, broccoli. (Gulerødder og hvidkål lader sig fint snitte på et rivejern). Også champignon har jeg prøvet, men det svinder ind til næsten ingenting. Peberfrugt og tomater har jeg også brugt, de giver god smag. Sidstnævnte skal dog tørre ved meget høj temparatur og meget længe (70 grader i 10 timer). Grøntsager svinder typisk til 10-20 % afhængig af grøntsagens art.

 

Af kød har jeg tørret flæske-, okse- og kalkunfars samt oksesteg og kyllingefilet og/eller -fars. Jeg steger kødet på panden, inden jeg strimler det, i så lidt fedtstof som muligt (af hensyn til holdbarheden). Kød svinder ved tørring til ca. 1/3 af den oprindelige vægt og fylde. Jeg vælger fedtfattigt kød af hensyn til holdbarheden - strider lidt mod behovet for rigeligt fedtstof, når man forbrænder meget på en krævende tur.

Vedr. kyllingekød har jeg gjort den erfaring, at kyllingekød kræver længere tids opblødning, når det skal bruges i felten end andre typer kød, da det ellers bliver for hårdt at tygge i. D.v.s. minimum en times opblødning, hvis der er kyllingefilet i retten. Alternativt har jeg fundet ud af at tørre røget hamburgerryg, hvilket har været en succes.


Alle ingredienser skal i det hele taget være fint snittede (dog heller ikke så fint, at man ikke kan se, hvad de består af).

Ingredienserne pakkes lufttæt i plastposer (fryseposer), gerne 2 poser, såfremt den inderste skulle gå i stykker. Holdbarhed: Ingen ved endnu; men jeg har med velbehag spist hjemmetørrede produkter, der har været mere end et år gamle!

 

Af tilbehør bruger jeg typisk kartoffelmospulver; men ris kan også bruges. (Jeg kender én, der bruger bulgur som sit næsten obligatoriske tilbehør). Når maden skal bruges i felten, bløder jeg det op i vand en halv til en hel time før, det skal bruges. Så svulmer det igen op til oprindelig størrelse. Kyllingefilet længere opblødning, som nævnt ovenfor.

 

Ellers medbringer jeg typisk schwarzbrot (solidt med gode fibre og holder sig længe), skiveskåret ost (eller hele oste til at skære af, hvis det er en lang fjeldtur - i så fald husk en let ostehøvl i plast), en (evt. 2 afh. af turens længde) spegepølse, hvidløgs-, ålerøget eller sønderjysk. Evt. lidt æbler og æg til de første par dage. På en enkelt længere fjeldtur brugte jeg pumpernikkelbrød og speltbrød, som har den helt optimale holdbarhed, men er lidt kedeligt. Scharzbrot har altid kunnet holde sig på mine ture.

Nogle sværger til loganbrød, som de selv laver hjemmefra, og som indeholder god basiskost. (Hertil er jeg endnu ikke selv kommet, men det ville nok være vægtbesparende!).

På min allerseneste fjeldtur, hvor jeg vandrede i Lapland i 2½ uge, klarede jeg mig med knækbrød på hele turen, hvilket gik fint!

En fast plastemballage til brødet er nødvendigt, så det ikke smuldrer og bliver mast i sækken.

 

Til morgenmad bruger jeg min egen standardmüsliblanding, som jeg af erfaring ved giver en god bund at starte dagen på. Den består af havregryn, rosiner, hasselnødder og evt. græskarkerner. Tørmælk blandes med resten af blandingen inden afrejsen hjemmefra (så det ikke klumper). Dobbelt plast omkring - undertiden har jeg brugt Carte Dor isbøtter eller lignende (de kan gå i stykker, hvis man sætter sig på rygsækken under en pause! (Man kan dog bruge bøtterne til at måle af i - godt 2 bøtter til en uge).

 

Derud over nescafe og lidt solbærdrik i pulverform - eller de små pakninger med café olé eller cappucino, som kan købes. De vejer ganske lidt og gør underværker, når man er langt ude i terrænet.



Tørreapparatet


(bestilles på www.hjemmeproduktion.dk).


Man kan sagtens starte med at tørre i ovnen, hvilket jeg også gjorde de første par år, inden apparatet blev anskaffet i 2010. I det lange løb er det dog lettere at gå til, når tørreapparatet står klart. Det er tilmed lettere at følge med i processen. Apparatet er forsynet med et ur, hvormed tørretiden kan indstilles samt en termostat, hvormed tørretemparaturen kan justeres mere præcist end i ovnen. Tørreapparatet er der ud over markant mindre strømforbrugende end ovnen. Der blæses varm luft gennem produkterne.



Tørring; før og efter samt pakning i portionspakninger.


Kogegrej


Trangiaen er det geniale klassiske kogeapparatur til brug på ture, som har været brugt gennem rigtig mange år. To gryder pakket inden i hinanden tillige med en lukket fod (står solidt), en vindskærm (så flammen ikke blæser ud) og et låg til det hele, som fint anvendes som pande, når man vender den modsat.

Inden i findes en kapsel med lukkelåg til alm. kogesprit samt en gribetang til at tage ved gryder og pander med. Man kan også supplere trangiaen med en gasbrænder, som giver andre kogeegenskaber. Gas har den fordel, at man i regelen vægtmæssigt forbruger mindre gas end sprit for at opnå samme ydelse og desuden undgår tilsodning af gryderne.



Men med tiden er der kommet en hel del andre muligheder for kogegrej. En væsentlig fordel ved nyere modeller er bl.a. vægtøkonomien, når det skal pakkes i rygsækken samt hurtigere opvarmning.





Klassisk trangia i pakket og udpakket stand



Jetboil er et populært kogegrej i dag, hvorpå man hurtigt får kogende vand til f.eks. hælde i en pose frysetørrret mad. Der findes mange modeller af Jetboil. De fleste modeller af jetboil er dog udelukkende beregnede til at koge vand op i.

En undtagelse er Jetboil Mini Mo, som jeg nu overvejende selv bruger og er rigtig godt tilfreds med. Man kan med Mini Mo'en putte mad direkte og potten og justere flammen nøje, så det f.eks. fint går an at simrekoge maden i nogle minutter. Det går dog stærkt med opvarmningen; så man skal lære grejet lidt at kende for at kunne justere passende og undgå, at maden koger over! Mini Moen's brænder er designet, så den er energiøkonomisk. Den er i øvrigt forsynet med en såkaldt pizzotænder, så man tænder for ilden ved at trykke på en knap. Jetboil Mini Mo vejer i alt ca. 450 g. Potten kan rumme 1 l vand.
















Jetboil Mini Mo i pakket, udpakket og samlet stand (Få stor version ved klik på billedet)



Af
andre mærker på brændere findes f.eks. også MSR, som har flere produkter, der minder meget om Jetboil. Andre muligheder er benzin- eller multifuelbrændere, som skal kunne anvendes, også under ekstreme frostgrader. Herunder er mærket Whisperlite anerkendt. Der er også flere.


Til almindelig brug under danske og sydsvneske forhold går både gas og sprit dog fint. Der findes en særlig type vintergas, som er egnet til brug i frostgrader. Sprit kan også bruges i frost. Spritten skal blot forvarmes lidt, før den antænder - det kan i al enkelhed ske ved at dumpe en brændende tændstik ned i brænderlåget, hvorved spritten antænder efter nogle sekunder.


Stegning. Til stegning er der endnu ikke mange andre modeller end trangia, der kan bruges!


Råd ved pakning


Af proviant bør specielt brødet pakkes i en fast emballage, så det ikke smuldrer, fordi det bliver mast i sækken. Pak mest muligt af pålægget m.v. i den faste emballage også, såfremt muligt. Foldekniv og en plast-ostehøvl  (såfremt skæreost medbringes) kan med fordel pakkes deri sammen med disse ting. Hold disse ting øverst i sækken, så de er hurtige at pakke ud i forbindelse med frokostpausen. Hvis trangiaen også ligger højt sammen med nescafe, er det hurtigt at gøre klar til at en kop kaffe samtidigt.


Til nescafe kan med fordel bruges en plastbøtte af den slags, som man normalt køber honning i. (Glassene, som nescafe normalt købes i, vejer nemlig mere end selve kaffen!!!)


Alt andet indhold i rygsækken pakkes i plastposer. Så er det lettere at holde orden i sækken; og indholdet holdes tørt, selv i kraftigt regnvejr, hvor det kan blive gennemvådt inden i selv den bedste rygsæk – også selv om, der bruges rygsæk-overtræk !!!


Der skal også en plastpose uden om soveposehylsteret, som ikke er garanteret vandtæt - eller allerbedst bør soveposen være pakket i en vandtæt pakpose (anskaffes i udstyrsforretninger). Tænk på, hvilken katastrofe, det ville være at få en våd sovepose på turen! For hvor kan må så være?


Sæt mærkesedler på de enkelte poser, hvoraf det fremgår, hvad de indeholder (eller kend dem på posernes forskellige farver). Gummibånd omkring poserne.


Inden i trangiaen pakker jeg en plastpose med tændstikker, elastik omkring og en lille flaske med sukker. De små flasker med skruelåg fås i udstyrsbutikker i forskellig størrelse. Inden i trangiaposen lægger jeg desuden en vaskesvamp med henblik på opvask.

Endnu en æske tændstikker bærer jeg på mig i en lomme, også pakket i plast. Hvis tændstikkerne (eller æsken, som de skal stryges på) først er blevet våde, er man slemt på den!


Lidt sysager er altid på sin plads, da beklædningsdele kan revne eller blive beskadiget på turen. En lille skade udvikler sig måske hurtigt og bliver større, hvis der ikke sys i tide. En lille rulle tråd, lidt garn, en stoppenål med rimelig stort nåleøje og en sikkerhedsnål - det vejer intet; og dog kan de fleste små skader reddes med dette!


Reparationssæt til Thermarest liggeunderlaget, i fald der skulle gå hul på denne (selv om det vil være pokkers besværligt at skulle følge anvisningen ude i felten).


En lille førstehjælpspakning med diverse forbindssager, plaster, sportstape, compeed, scalpeller o.l. kan blive nødvendigt. Husk en lille bitte saks til afklip af plaster og sportstape.


Det svenske myggemiddel "Mygga" er bedre, end noget tilsvarende, som jeg kender fra Danmark. Findes i en rulleflaske (så det rulles på huden) og også i en sprayudgave. Købes på svenske apoteker eller på internettet (http://www.mygga.se/).




Vægtens sammensætning (pakkeliste)


Telt (Hellsport Ringsting Superlight 1-2 a 965 g), sovepose (Western Mountaineering Apache, ca. 965 g), bomuldslagenpose (200 g) + liggeunderlag (Thermarest Neoair Large a ca. 415 g): Godt 2½ kg

Brænder: Jetboil Mini Mo: Ca 450 g + brændstof 1 stk. 230 g’s gasdåse (varer til ca. 1 uge med mit forbrug):

2 stk. 1-liters Nalgene vandflasker (1 i hver sidelomme i rygsækken – den ene i regelen tom, med mindre jeg skal bære vand til en lejrslagning – den anden delvist fyldt) ; 750 g.

Fleezetrøje (strækfleeze; Anslået 450 g.

Rygsækkens egenvægt (Osprey Zenith, 90 l): Ca. 2.5 kg.


(Ovenstående dele er blevet stærkt vægtreduceret gennem de seneste få år, hvor udstyret er blevet opgraderet til ting med lavere vægt! Disse dele vejer nu knap 7 kg. Der er sket meget udvikling af letvægtsudstyr de seneste år).


De resterende kg består af: skaljakke (godt 300 g), regnbukser, (på vinterture samt i fjeldet medbringer jeg også en dynejakke a godt 300 g) hue, vanter (dog kun ved vinter eller på fjeld), et par sokker, et sæt undertøj (lange underbukser på vinterture samt i fjeldet), toiletsager, 1 microfiber håndklæde, personlig medicin, førstehjælpspose (med div. forbindingssager, plaster, sportstape, compeed m.m.), mug, foldetallerken, bestik i plast + plastostehøvl, en foldekniv, toiletpapir, pandelygte med et sæt ekstra batterier (overflødigt om sommeren nord for polarcirkelen), rygsækovertræk, lidt ekstra små plastposer og elastikker, ½ opvaskesvamp, peanuts, chokolade, undertiden lidt frugt til de første par dage. Håndkikkert a 318 g, kamera (Pentax Optio W 20) a 450 g (på weekendture i DK nøjes jeg ofte med min smartphone) – i hver sin lomme i hoftebæltet.

En korttaske med kort i en rem om halsen, kompas i lommen (på mindre ture i DK sparer jeg nu ofte det fysiske kort og bruger min Viewranger App på mobilos).

Vedr. tøj: Jeg skifter næsten ikke på vandreturen (teltture), men vælger ofte i forbindelse med en længere fjeldtur at efterlade et sæt rent hjemrejsetøj et sted, som jeg vender tilbage til – eller købe lidt hjemrejsetøj der, hvor fjeldturen slutter.

På ture i Danmark og svenske skove medbringer jeg også oftest: Økse (ca. 500 g) og Frisport rammesav (ca. 315 g).

Mad: Som nøgleregel regner mange med ca. 800 g pr. dag.


I alt: På weekendture i Danmark ligger jeg nu på knap 14 kg. Hvis der er tale om en større fjeldtur i Nordskandinavien eller Grønland med proviantering til et par uger kommer jeg ikke under 24 kg. Mange kommer dog længere ned i vægt, hvilket nok bl.a. hænger sammen med folks individuelle appetit-niveau. Jeg er en høj mand, der fortærer meget.   

Moderne UL-koncepter (Ultra Light), hvor f.eks. telt helt udelades eller erstattes med tarp/pressenning o.l. kan også have indflydelse.


(Dette afsnit om vægtens sammensætning er opdateret d. 13. dec. 2018).




TRÆNING


På marcher i lavland uden oppakning er det stort set tilstrækkeligt at vandre en masse. Det er funktionelt – det man gør, det bliver man bedre til.

 

Ved fjeldture og vandringer med oppakning er det lidt anderledes. F.eks. har vi ikke bjergterrænet i Danmark. Kuperede steder kan vi godt finde; men det stenede terræn i fjeldene bringer konstant fodleddene ud i diverse yderstillinger og fordrer stor bevægelighed og styrke i ankler og knæled. Min træning består af en kombination af vandring, cykling, løb og styrketræning. Kondition er ikke nok. Sener og ledbånd skal også styrkes, så overbelastningsskader undgås. Derfor er løb en god idé. Alternativt er det bedste ofte at tage rygsækken på, også på ture herhjemme året rundt. Det er en fordel for led og ankler, hvis terrænet er ujævnt, knoldet og besværligt på disse hyppige mindre ture.

Det mest grundlæggende får jeg dog på min daglige 13 km lange bakkede cykeltur til jobbet.

 

Ikke alle går lige højt op i træningen. Jeg mener dog, at glæden ved at færdes i fjeldene bliver større, når formen er i orden, og der derfor er overskud til at nyde omgivelserne frem for at være fokuseret på fysiske smerter, skader eller stakåndethed som følge af manglende træning.


Kort, kompas, orientering


Kortet er en meget basal ting, især ved fjeldvandringer, også når man følger afmærkede ruter, da man altid kan komme bort fra disse i fjeldet. Afmærkningen er ikke altid god. Men det er vigtigt altid at følge med i, hvor man er. For er man først faret vild, er det umuligt, ved kortets brug, at finde ud af, hvor man er, hvis man ikke løbende har fulgt med! Endelig kan tåge vanskeliggøre at finde frem, også på en mærket rute. Undertiden kan afmærkningen også ligge skjult under sne.


Kompas bør altid medbringes, selv om man ofte klarer sig fint med kortet alene. Specielt i usigtbart føre kan kompasset være uundværligt. Man bør kunne anvende det. En god naturlig retningssans er selvfølgelig en stor fordel.


Alle i en gruppe bør faktisk være udstyret med kort og kompas og også følge med, da det kan ske, at man kommer bort fra hinanden !!!


(Måske skulle jeg senere lave en lille basal indføring i kort og kompas her på siden).


Nogle bruger GPS, hvilket dog ikke kan erstatte kort og kompas, men allerhøjst være et supplement. Bl.a. kan GPS'en jo ikke holde strøm til 14 dage. Den kan tændes en gang i døgnet for at tjekke, at positionen stemmer.

 



Om kort og disses anskaffelse i afsnittet Tips til turplanlægning.                                              Kompas på Sarek-kortet. 
Scrol ned til afsnittet "Kort".                             

                                                                                                                                                                                                                                                                                           

 

Lidt basalt om valg af udstyr på denne side. Her kan du også se lidt illustreret om, hvordan rygsækken bør være pakket, hvis den skal sidde godt.



Til toppen af denne side.