Høje Atlas, Marokko 2005.


Til fotoalbum for turen i Høje Atlas 2005. (Indeholder 62 fotos inkl. kort)


Høje Atlas er en kæde af høje bjerge gennem den østlige og sydlige del af Marokko og til dels Algeriet.

 

I sommeren 2005 deltog jeg på en rejse med Topas i Marokko. 14 dage, heraf 11 dage med vandring i Høje Atlas. Efter kort ophold i storbyen Marrakech stilede vi mod Imlil og området omkring Jebel Toubkal, der er Nordafrikas højeste bjerg.


En tur med porters - og muldyr til bagagen. Topas lagde telte til. Besøg i isolerede bjerglandsbyer og passage af flere høje pas undervejs. Stierne, som vi fulgte, var de lokale berberes handelsveje, da de fleste landsbyer ikke havde vejforbindelse.


Bjergene i Høje Atlas er ikke så øde som f.eks. fjeldene i nordiske områder, men bebos af berberne, der med møje har fået det gjort frodigt i de dybe dale. Berberne er et andet folk end araberne og har deres eget sprog.