Nationalpark Thy og Vigsø Bugt


Nærværende artikel skrev jeg i 2007 til Outsite Magazine under titlen "Agger-Bulbjerg". Først i august 2008 åbnede Nationalpark Thy som Danmarks første nationalpark. På denne baggrund den ændrede titel til artiklen om stort set samme område.

Den nordligste del af Nationalpark Thy udgøres af Hanstholm Vildtreservat (også kaldet Hanstedreservatet), som i mange år har udgjort Danmarks største samlede fredning på ca. 35 km2.


Jeg har lavet enkelte rettelser senere, idet jeg siden ofte siden har færdedes i området.


Åbn fotogalleriet, der hører sammen med beskrivelsen her!  Indeholder 54 billeder samt et stort kort med ruter.

(Zoom ind på kortene ved at holde courseren over kortet og scrolle baglæns med musen. For at hente billedtekster, klik på "I" i øverste højre hjørne af billedet).



Find øvrige relevante links nederst på siden!

Herunder er der også en samling ruter fra Viewranger fra Agger Færge til Bulbjerg




Indledning                                                                                                                                                                                                                                                                    Forestiller du dig den jyske vestkyst som plastret til med sommerhuse hele vejen op?         

Nej, sådan er der ikke, når man færdes på Vestkyststien Agger-Bulbjerg, også kaldet Redningsstien.  Her på de mest øde strækninger i Danmark finder man en ensomhed,                Sådan ser Redningsstien ud meget af vejen
som man ellers må udenlands
for at finde – i lande med natur af betydeligt større dimensioner.                                                                                                                    

             

                                                                 


Rute og variationer


Find folderen om stien (Agger-Bulbjerg) hos Skov og Naturstyrelsen.


Den er averteret til at være ca. 80 km i længden fra Agger i Syd til Bulbjerg i nordøst. Ruten er i sig selv enestående. Men der er muligheder for betydeligt længere vandringer. Ud over at beskrive ruten, vil jeg medtage nogle ”krøller”, som jeg finder yderligere optimerer den. Jeg skal nok præcisere, hvad der er ruten – og hvad der er ”krøller”. Her som andre steder gælder naturligvis, at det letteste er at holde sig til ruten.




Transport til Agger Tange.

Jeg vil begynde lidt syd for selve stiens begyndelse, nemlig ved Agger Tanges sydlige spids, der ligger ved Thyborønkanalen – lige over for selve Thyborøn. Limfjordens åbning til Vesterhavet. Transport hertil sydfra med den lille private jernbane: Vemb-Lemvig-Harboøre-Thyborøn og herfra med færgen over til Agger Tange. Allerede i toget er eventyret begyndt. Der er ingen station ved Agger Færgeleje. Men efter vink fra lokale passagerer går man ind til lokomotivføreren i dennes cockpit og beder alligevel om at blive sat af ved færgelejet! Og man får også ønsket opfyldt – mindre end 100 m fra færgen – og 1½ km før Thyborøn Station. Jo; man kommer hinanden ved her. Overfarten tager ca. 10 minutter. Mod vest ligger Vesterhavet, mod øst Nissum Bredning, der her også tager sig ud som et stort hav.




Vandring på Agger Tange.

Efter kiosken på kanalens nordside er der ingen bebyggelse før Agger, der ligger efter ca. 12 kilometers vandring. Den første lille kilometer følges kystvejen, der her går langs tangens østlige side. Herefter drejer man vestover ad en lille sandvej mellem hjælme mod klitrækken langs tangens vestlige side. Udsigter over nogle store lagunesøer med rigt fugleliv på tangens indre. Vistnok rester fra et mislykket inddæmningsforsøg for mange år siden. Lagunerne fortsætter hele vejen op over tangen. Store rørskovsområder. Et stykke oppe følges en smal grusvej på klitrækken. Denne er oftest tilsandet. Efter 2-3 timers vandring nås Agger, hvor der er indkøbsmulighed i Brugsen og hos købmanden. Man kan også gøre stop og betragte høfdernes solide konstruktion ved kysten. Efter Agger fortsættes ad endnu en smal tange, denne gang med Flade Sø på østsiden. Efter godt et par kilometer ad en lille grusvej runder man søen; og det første lille skilt med redningsbåden peger til venstre – op i klitten. Selve Vestkyststien Agger-Bulbjerg er begyndt.

(I dag begynder afmærkningen helt nede ved færgelejet på Agger Tange. Tilføjet 2015)



Transport ved start i Agger.

Begynder man sin vandring i Agger, kan man tage bussen fra Hurup, hvor der er en jernbanestation med forbindelse fra København.


Om redningsstien.

Stien forløber stort set hele vejen parallelt med kysten, ca. 1½ kilometer inde i land. Havet ses det meste af vejen ikke, idet der næsten konstant ligger en række af høje klitter yderst. Derfor forekommer navnet Redningsstien måske ejendommeligt. Men faktisk er alt det land, der ligger uden for stien resultatet af århundreders aflejringer af sand, ført nordover med havstrømmen. Således gik Redningsstien faktisk for 3-400 år siden ved kysten og kunne modsvare sin betegnelse. Der er dog tilplantet med hjælme, hvis dybe rodsystemer holder fast på sandet og har skabt grobund for etableringen af anden plantevækst. Der findes et par enkelte mindre vandreklitter hist og her.



Vandring på redningsstien.

1½ km længere fremme nås Lodbjerg Fyr, beliggende i et hjørne af Lodbjerg Plantage. Kort efter fyret ligger en lille lejrplads med shelter og bålplads i læ mellem træerne. Vand kan hentes ved fyret. I vindstille er der total stilhed her. Lidt ejendommeligt med den konstant drejende lyskegle fra fyret om natten.


Videre nordpå er man snart ude på det åbne klitareal igen. En smal sandvej, der fortsætter kilometervis. Hvornår der sidst er blevet kørt på denne, ved jeg ikke. Det sker i hvert fald ikke dagligt. Kort efter plantagen skal man holde godt øje for at komme på den rigtige sti. Ellers ender man ude ved kysten og må senere krydse ind over – gennem høj lyng.


I øvrigt vidt udsyn til alle sider. Nogle plantager yderst i horisonten – ellers bare de åbne småkuperede klithede-arealer så langt øjet rækker. Bevoksning: Hjelme, lyng, revling, rensdyrlav og forskellige hårdføre stargræsser tillige med spredte stedmoderblomster o.l..

Redningsstien kan byde på udfordringer i våde perioder.


Ind imellem en lavning, hvor der fra tid til anden er en sø – og til andre tider – udtørret. Bevoksningen af porse, mosebølle og lysesiv m.v. vidner om, at der almindeligvis ER fugtig bund de steder.


Kun sjældent møder man andre vandrere. Stilheden erobrer langsomt sindet. For nogle er dette en lise for sjælen. Andre kan ikke udstå det. På de tider af året, hvor der er lærkesang, gennembryder denne stilheden på en fantastisk smuk måde. Også regnspovernes trillende fløjt bryder af og til igennem.

 


Et afbræk.

Et par kilometer nord for fyret er der et stikryds, hvor der kan drejes øst over. Senere kan man så krydse mod nord ind over klitten mod Hvidbjerg Klitplantage, der er en af landets kronvildtrige plantager. Er man heldig, ser man dem også ude på klitheden. Men ved vandringen bort fra stien, må knæene løftes højt, idet der er høj bevoksning af lyng. Måske en lille sløjfe uden om et sumpet areal hist og her. Der findes en god overnatningsplads i Hvidbjerg Klitplantage – med vand ved plantørboligen et kort stykke derfra. Ved plantørboligen findes også en jagtstue, der kan bruges til ophold om aftenen, hvis vejret skulle være dårligt. Men dette er altså i givet fald en krølle på ruten – vist mest til variation, hvis man har været der før. Ved krydsning af klitten – hav et godt kort. Kompas er ikke en nødvendighed, men kan med fordel anvendes. (Se min kortskitse)



Redningsstien fortsat: Men selve Vestkyststien fortsætter yderligere ca. 4-5 km til Lyngby, en lille klat huse med bl.a. en gammel redningsstation. Her i bygningen er der overnatningsmulighed for vandrere, idet der findes 16 sengepladser indendørs tillige med et par kogeblus. Døren er i  dag åben, og der kan smides penge i en pengekasse inden for. 35 kr pr. person pr. nat - så vidt jeg husker. Men der kan ikke tændes op, idet bygningen er fredet i klasse A, og derfor ikke må installeres en skorsten gennem taget! En lille smal asfalsteret vej går herfra ned til stranden.


Efter Lyngby et lille stykke ad grusvej. Enkelte meget spredte sommerhuse de første par kilometer langs denne. Derefter svinder grusvejen atter ind til et par græsbevoksede hjulspor – og de øde vidder fortsætter. I fugtige perioder står der enkelte steder på denne strækning nogle store indsøer ind over vejen, som kan nødvendiggøre nogle store omveje for at komme videre.


Ca. 5 km efter Lyngby nås Stenbjerg Klitplantage med lav bevoksning af bjergfyr. Her ligger igen en lejrplads et lille stykke til højre for stien. Skilt ved stien. Endnu et par kilometer; og man når Stenbjerg, der er en idyllisk gammel fiskerby, også iblandet sommerhuse. Man kan tanke vand ved kirkegården.


Vandreruten følger herefter hovedgaden ca. 1½-2 km til stranden (det føles næsten som storbyen nu). Ved nedkørslen til stranden ligger nogle ældgamle fiskerrønner, Stenbjerg Landingsplads, som kan være et mål. Alle bygningerne er fredet, og der er et redningsmuseum i den gamle redningsstation. Efter Stenbjerg Landingsplads går ruten egentlig stik øst på ind i land igen ad en bred, snorlige landevej, som er lidet inspirerende. 2 km inde drejer vandreruten til venstre ad endnu en landevej; og snart er man inde i det eneste større sommerhusområde langs hele ruten. Lige til Nørre Vorupør, som man åbenbart også skal føres ind igennem. Alt i alt fører ruten her næsten 10 km ad landeveje med biler og næsten konstant sommerhusbebyggelse. Det er ikke derfor jeg kommer på denne ellers særegne strækning.



Nogle mulige krøller.

Alternativt kan man fra Stenbjerg Landingsplads følge stranden til Nørre Vorupør og her dreje ind i land og skyde tværs over Klitten til Tvorup Klitplantage.


En anden løsning kan være at dreje øst over gennem Stenbjerg Klitplantage og derefter gå øst om både Stenbjerg og Nørre Vorupør – øst for kystvejen. Bl.a. forbi den smukke Førby Sø (skal dog bemærke, at der her kommer et par private veje, som vist skulle være lovlige nok; men et sted var der et alligevel et ”privat"-skilt). Og senere tværs over et stort åbent lyngareal mod lejrpladsen i Tvorup Klitplantage (Ålvand Klithede). Ålvand Klithede kan være lidt besværlig med tuer sine steder - og i fugtige perioder kan den være vanskelig at passere . (Se nærmere på min kortskitse).



Lejrpladsen Tvorup Klitplantage Vest.

Igen på ruten: Lejrpladsen Tvorup Klitplantage Vest ligger vestligtst i plantagen af samme navn. Der er et shelter og et bålsted. Vand må medbringes fra Nr. Vorupør, ca. 2-3 km mod syd. Tidligere der kunne der også tages vand ved toiletskuret ved Bøgsted Rende, 2½ km nordligere. Denne mulighed eksisterer ikke mere, efter at dette for at par år siden blev brændt ned (skrevet 2015). Ved pladsen er der dog en lille bæk, hvor det sikkert går an at rense vandet, hvis man har renseudstyr!



Bøgsted Rende og Vangså Hede.

Nogle kilometer nord for lejrpladsen nås Bøgsted Rende. En idyllisk slugt, hvor igennem en lille bæk snor sig ned mod stranden. Man smider gerne sækken for at tage en afstikker gennem slugten og tilbage igen. Lidt gæstevenlig løvskov langs selve bækken, specielt domineret af lidt lav eg.


Man fatter atter sækken og fortsætter nord eller nordøst over. Sidst var stiens forløb ændret i forhold til den forrige gang. Så jeg troede, at den denne gang ikke endte ved kystvejen som sidst. Det gjorde den alligevel, blot lidt længere fremme. Næste gang skyder jeg tværs over klitten for at ramme den smalle sti, som fører op over Vangså Hede. Dette fører over meget kuperede klitter. Stien over Vangså Hede er så smal, at man placerer fødderne foran og ikke ved siden af hinanden! Atter er man på en af disse mageløst øde strækninger.


Vangså består af nogle få ejendomme omgivet af lidt tørre græsmarker. Efter denne fortsættes ad en lille vej til kystvejen, der krydses et par gange, inden Klitmøller nås.



Klitmøller.

Her fandt jeg sidst, længst nede mod den yderste klit – på Krovej – en lille privat teltplads - i bogen ”Overnatning i det fri”. Udmærket sted. Vand måtte jeg hente ved det offentlige toilet ved P-pladsen til stranden. Et par hundrede meter derfra.


Fra Klitmøller følger stien kysten til Hanstholm. Havudsigt osv.. 10-11 km langs stranden/kysten. Egentlig en flot og øde kyststrækning det meste af vejen.

Alligevel foretrækker et alternativ. Lige inden for ligger nemlig Danmarks største samlede fredede areal. Hanstholm Vildtreservat.



Hanstedreservatet, en stor krølle.


Så jeg forlader atter den (rimeligt) komfortable sti for at vade ind tværs over noget meget mere besværligt noget. Jamen må man da færdes i et reservat?? Jo, det meste af året er der offentlig adgang i den vestlige halvdel (uden for fuglenes yngletid d. 1. april - 15. juli. Dette gælder for resten også en del andre arealer langs Vestkyststien i Thy).


Hvorfor færdes der så ikke flere? Jo! Der er ingen stier; man skal selv finde vejen – og færdsel er besværlig. Der findes nogle store lavninger med høje tuer, som selv jeg snart opgiver at krydse over. Så jeg vælger de kuperede klitarealer uden om lavningerne i stedet. Vejen bliver betydeligt længere af det. Og det går konstant op eller ned. Ude midt i – på grænsen til reservatets østlige kerne, som er totalt lukket for offentligheden, går der en gammel traktorvej fra syd til nord. Den følger jeg – til den ender blindt – ved foden af nogle høje klitter, Risbjerge. Og kigger øst over, hvor der er en del søer. Og nogle rørskovsarealer. Har kun været her om efteråret. Da er der kun lidt liv; men her er også næringsfattigt. Et par regnspover og en spidsand. Var der en rørhøg langt ude? Skelettet af et rådyr ved siden af sporet vidner om dramatik ind imellem.


Jeg går op på toppen af en af de højeste klitter. Hvilket udsyn! Hanstedreservatet – kulminationen af al den natur, jeg har oplevet de seneste dage. Her er der for en gangs skyld et sted, hvor Danmark er stort! Godt, at vejen herud er så tilpas besværlig!


(Senere tilføjelse: Vejen ind i Hanstedreservatet er betydeligt lettere, hvis man fra Vilsbøl Plantage vælger det smalle traktorspor, der herfra fører ind i reservatet og ender blindt inde i midten ved foden af Risbjerge, der er reservatets højeste klitter. Om vejen hertil - se min kortskitse!).                                                

                                                                                                                                                Tager pejling efter Hanstholm Fyr, der ligger på en høj bakke langt oppe og går videre                 Udsigt fra Risbjerge over den sydøstlige del af reservatet.                    

  – op – ned –op – ned - osv. Pludselig,mens jeg er i en lavning – kommer en kronhjort til
syne på toppen af en klit. Lidt efter følger et harem på 9 hinder. Hjorten er bare flot! De ser mig ikke og forsvinder kort efter stille og roligt ned på den anden side. Ser igen kronvildtet lidt senere. De ser mig stadig ikke.


Og hvilket flor af blåbærplanter, mosebølle og pors i alle regnbuens efterårsfarver de lave steder. Og igen. De lave steder kan være besværlige i fugtige perioder.



Hanstholm.


Igen på den officielle rute: Efter det meste af en dag i reservatet krydser jeg kystvejen lige syd for Hanstholm og går op ad en laaaang trappe til bakkerne, hvor der er udsyn, først tilbage over reservatet - og senere over Hanstholm Havn og Skagerak. Der går en sti langs toppen af bakkerne hele vejen rundt – og egentlig har det ikke meget bykarakter. Bevoksning af hjelme, hybenbuske og bittesmå forblæste fyrretræer, der ikke desto mindre sikkert har en del år på bagen.


Senere kommer man forbi den berømte kanonstilling fra krigen med kanonen, der kunne skyde næsten halvvejs over Skagerak. På norsk side – i Kristiansand – var der en tilsvarende – og på det lille smalle stykke i midten, som ikke kunne nås med kanonerne, var der spredt miner. Ja, ved Hanstholm går faktisk grænsen mellem Vesterhavet og Skagerak; men det er der vist ikke mange, der tænker over.



Vigsø Bugt.


Efter at have rundet pynten ved Roshage – stadig godt oppe i bakkerne, kommer Vigsø Bugt pludselig til syne. Der langt, langt ude i den fjerneste horisont ses Bulbjerg som et forbjerg – hvis vejret er klart. Man skal lige huske, at hvis målet er Bulbjerg, er Hanstholmcentret absolut sidste indkøbsmulighed – efter at brugsen i Vigsø nu er lukket. Følger kysten ca. 10 kilometer op og ned ad bakker til ud for Vigsø. Store udsigter hele vejen. Man kan dog også vælge den fladere rute neden for bakkerne (det er her, afmærkningen går) - hvor der nu findes en cykeltsti - første gang set i 2015. Et ganske kort stykke efter Vigsø – i en lille plantage – er der en lille lejrplads mellem små bjergfyr. Og også et shelter. Vand kan tappes ved det offentlige toilet ca. 1 km vest for lejrpladsen. Hvis det er vinterhalvår, og der derfor er lukket for vandet, må man en omvej ind til Vigsø By for at hente vand ved en ejendom. Ad den afmærkede rute er der ca. 21 km fra pladsen på Krovej i Klitmøller til pladsen i Vigsø Plantage.


Strækningen fra Klitmøller, inden om Hanstedreservatet – uden om Hanstholm og herefter til Vigsø er en pæn lang dagsvandring. (ca. 30 tror jeg). Den tager kræfter, når man har det hele med. Der er ingen lejrpladser på stykket der imellem.  Hvis man vælger overnatning på lejrpladsen syd for Nors Sø (se kortskitsen), har man en dagsvandring på godt 25 km over Hanstedreservatet og rundt om pynten ved Hanstholm og langs bakkerne til pladsen ved Vigsø.


Eftersom vi nu er kommet nord for Hanstholm, er vi også kommet uden for Nationalpark Thy, som er emnet for denne artikel. Men strækningen fra Vigsø Plantage videre mod Bulbjerg imponerer igen med sin storslåede og ensomme natur, hvor der på de første 16 km ad et sandet spor gennem klitten til fiskerlejet Lild Strand ikke passeres så meget som et eneste hus! Efter Lild Strand følger endnu en lille bugt før Bulbjerg. Ingen huse - derfor heller ingen vand. Derfor skal man tanke godt op med vand, inden pladsen ved Vigsø forlades!


 

Krølle.

Flere gange har jeg valgt at gå øst om Nors Sø (langs søbredden; her er der private jorde, så den er måske ikke helt OK, skal jeg sige) og gennem Tved Plantage over Ræhr til Vigsø. Der er en teltplads med shelter på sydsiden af Nors Sø – dog lidt svær at finde, når man kommer fra søbredden. Ved pladsen er der en vandhane. I øvrigt er der også fra østsiden nogle store udsigter over Hanstedreservatet. Specielt er højdepunktet Isbjerg et stort clue, hvortil der altid er adgang. Og så har købmanden i Ræhr nu også lukket.
OBS: Sidste gang, hvor turen gik langs østbredden af Nors Sø, var der desværre en lodsejer, der brokkede sig i den nordlige ende. Så den går desværre ikke! Ærgerligt!! Man krydser gennem indhegninger!



Bulbjerg.

Her ses endnu svagt den lille ”sokkel” af horsten Skarreklit et stykke ude i vandet. Bulbjerg har Danmarks eneste fuglefjeld. Det er primært rider (normalt en arktisk mågefugl), der yngler på afsatserne – som det ene af ridens tre ynglesteder i Danmark. De andre er Hirsholmene ved Frederikshavn samt Græsholmen ved Christiansø. På toppen nydes udsigten tilbage over de eventyrlige strækninger, man har passeret. Og også det, der følger efter, hvis man nu agter at fortsætte ad stien langs Jammerbugten.



Hjemrejse.


Fra Bulbjerg er der endnu knap 5 kilometer til en større vej, den gamle hovedvej A 11, hvor der er regelmæssige busforbindelser til hhv. Thisted, Fjerritslev og Ålborg med linie 70.

Der findes en lejrplads ca. 1-1½ km sydøst for Bulbjerg i et hjørne af plantagen. Der er vand på pladsen, og ud over en teltplads er der også overnatningsmulighed i en bunker med en brændeovn, som der kan fyres op i! I Ellidsbøl Plantage, lidt syd for Bulbjerg findes der i øvrigt  Målet Bulbjerg nået!                                                                                          også en lejrplads med shelter og vand. Der er også fri teltningsmulighed i Ellidsbøl Plantage.                                                                             

                                                                                                 
Varighed.

Uden oppakning har jeg ved et fodslawarrangement været med til at gå fra Klitmøller til Thyborøn Kanal på én dag. Det er 52 km. Modsatte vej fra Klitmøller til Bulbjerg kunne også gøres på en dag. Men med oppakning, hvor der skal være tid til lejrslagning, madlavning og evt. lejrbålshygge vil 3 dage nok være minimum. 4 eller 5; så kan krøllerne og lidt naturstudier m.m. være med. De fleste ville nok foretrække 4 eller 5 dage.




Fortsættelse ad Vestkyststien.


Endelig kan vandringen ad Vestkyststien fortsætte langs Jammerbugten gennem Han Herred til Vendsyssel. Også her kommer nogle meget fine strækninger med meget natur og lidet landbrug og bebyggelse. (Se mine beskrivelser og fotos fra ture med Natur og Fjeld på strækningerne Bulbjerg-Lønstrup og Lønstrup-Skagen  her på min hjemmeside og den nyeste beskrivelse om en tur langs Vigsø Bugt og Jammerbugten).


Vestkyststien Agger-Bulbjerg indgår i øvrigt som en del af Nordsøstien (link nederst på siden), der er en sti gennem alle landene rundt om Nordsøen.




Om at gå Off-piste.


Jeg har nævnt nogle ”krøller” på ruten, hvor der krydses tværs over nogle store åbne arealer.

Et af goderne ved afmærkede vandreruter i almindelighed er, at man ved at følge dem sikrer sig, at færdsel er tilladt, hvor man går. Herunder, at man undgår konfrontation med utilfredse lodsejere.

Problemet med lodsejerne er dog ikke aktuelt mange steder langs vestkyststien i Thy, hvor langt størstedelen af arealet er statsejede plantage- og klitområder. Jeg har også nævnt, at der på en del arealer er adgangsforbud i fuglenes ynglesæson, 1. april til 15. juli. Som naturelsker og vandrer er det naturligvis i ens interesse at respektere dette. I plantagerne skal man følge vejene.



Kort.

Jeg bruger selv ”Det levende Danmarkskort”, hvorfra der kan udskrives kortudsnit af ethvert område i Danmark i str. 1:50000. Rimelig brugbart, selv om et større kort nogle steder ville være bedre. Der kan skaffes målebordsblade i str. 1:25000 hos en hver boghandler. Der skal dog et pænt antal til for at dække hele det her beskrevne område.


”Det levende Danmarkskort” opdateres desværre ikke mere og kan vist heller ikke mere anskaffes.

Det kan ved krydsning af ”bushen” være aktuelt at anvende kompas. Det er dog ikke en absolut nødvendighed, hvis man har en rimelig orienteringsevne.


Følger man ”ruten” kan man selvfølgelig nøjes med kortet i folderen. Jeg vil dog nok anbefale noget lidt mere detaljeret, idet afmærkningen nok ikke kan forventes helt intakt alle steder.



Ruter fra en tur fra Agger Færge til Bulbjerg på Viewranger


Thyvandring første dag fra Agger Færge til lejrplads ved Lodbjerg Fyr


Thyvandring anden dag fra lejrplads ved Lodbjerg Fyr til lejrplads Tvorup Klitplantage Vest


Thyvandring tredje dag fra lejrplads Tvorup Kliplantage Vest til lejrplads på sydsiden af Nors Sø


Thyvandring fjerde dag, alternativ 1 øst om Nors sø og Hanstedreservatet og over Febbersted til lejrplads i Vigsø Plantage


Thyvandring fjerde dag, alternatiiv 2 over Hanstedreservatet og rundt om pynten ved Hanstholm og langs bakkerne til Vigsø Plantage (ikke tilladt 1. april-15. juli)


Thyvandring femte dag fra lejrplads ved Vigsø Plantage til Bulbjerg


Thyvandring, nærmeste vej gennem klitten fra Bulbjerg til bus 70 (Aalborg-Thisted), vinkestrækning




Øvrige links


Find  det tilknyttede fotogalleri til denne artikel Indeholder 54 billeder samt et stort kort med ruter.

(Zoom ind på kortet ved at holde courseren over kortet og scrolle baglæns med musen. For at hente billedtekster, klik på "I" i øverste højre hjørne af billedet).


Websiden om Nordsøstien fungerer desværre ikke mere, da denne ikke er blevet vedligeholdt.

De nordjyske og sjællandske dele af ruten kan dog ses på Friluftsguiden..dk. (Markeringen af lejrpladser er dog her mangelfuld og placeringen af dem generelt fejlbehæftet! Brug udinaturen.dk til at finde lejrpladser og frie teltningsområder!).


Naturstyrelsens side om Nationalpark Thy.


Skov- og Naturstyrelsens folder om vandrestien Agger-Bulbjerg.


Skov- og Naturstyrelsens folder om Tved Klitplantage og Hanstholm Vildtreservat

(I denne folder finder man de nøjere bestemmelser om færdsel i de forskellige dele af Hanstholm Vildtreservat).



Til mine turbeskrivelser fra den fortsatte del af vestkyststien (med Natur og Fjeld):


Til min udførlige beretning om en tur Langs Vigsø Bugt og Jammerbugten.


Til toppen af denne side